onsdag den 8. december 2010

Lakseroulade med dildcreme

Jeg skulle være vært for min madklubs gallamiddag, som bestod af ekstra lækker mad, store rober og god champagne.

Forretten skulle bestå af noget, som jeg rigtig godt kan lide, men som jeg aldrig selv har prøvet at lave: Lakseroulade.

Til ca. 5 personer (forret)
- 400 g. røget laks
- ca. 300 ml. creme fraiche (38%)
- Et stort bundt dild (hvis det er de små potteplanter så brug to)
- Citron (øko, hvis skallen også skal bruges)
- Salt/peber 
- Evt. sukker

Bland creme fraiche og dild sammen. Tilsæt citronsaft, og dette skal virkelig smages alt efter, hvor frisk man vil have cremen. Smag tilsidst til med salt og peber. Jeg smagte desuden også til med ganske lidt sukker, som fremhæver smagen lidt.
Når det er blandet sammen piskes det hele kraftigt med et håndmixer, så får en konsistens som flødeskum. Sæt det i køleskabet.

Læg den røgede laks ud på et stykke bagepapir.  Stykkerne skal gå lidt ind over hinanden, så det kommer til at hænge sammen. Smør dildcremen ud i et jævnt lag.

Nu skal det hele rulles sammen. Dette skal gøres forsigtigt, og jeg tror, at det er meget individuelt, hvordan det bedst kan gøres. Prøv dig forsigtigt frem.
Jeg brugte noget staniol til at holde på rouladen, og dermed bedre kunne rulle den sammen.

Rouladen skal fryse mindst to timer, før at man kan skære i den. Hvis den har ligget i fryseren i længere tid har jeg ladet mig fortælle, at den skal op cirka to timer før, så den kan tø.

Anretning:
Servér den på noget salat (rocula, babymix etc.) der er vendt i citronsaft, salt og peber.

2 kommentarer:

  1. Wauw.... det lyder lækkert. Det vil du måske lave til mig en dags tid....

    SvarSlet
  2. Det lyder laekkert!
    Hvad ville passe godt som en hovedret efter?

    SvarSlet