Det er sundt, nemt og fantastisk i denne efterårstid!
Jeg lavede en temmelig stor portion af ca. 2 kg. kartofler og 3-400 g. gulerødder. Det er en god idé, hvis du har en sulten fryser eller får venner på besøg. Denne opskrift er med 1. kg kartofler
- 1 kg kartofler
- 1 terning grøntsagsboullion
- 2-3oo gram gulerødder
- Lidt fløde (maizena kan stadig bruges)
- salt/peber
- Evt. bacon
- Evt. persille (hovedsagelig til pynt, men det smager jo også meget fint)
Dette er naturligvis vejledende. Jeg afmålte ikke, men smed bare tingene sammen. Dog tror jeg, at hvis du bruger meget over 1 kg. kartofler, så skal du op på 2 boullionterninger.
Kog kartofler og gulerødder til de er møre. Når dette er sket, så blendes det. Dette giver en lidt klistret gul/orange farve. Det kan godt være, at der skal blendes a nogle gange - alt afhængig af, hvor stor blenderen er (ja, det er jo klart, men jeg skriver det alligevel)
Massen hældes tilbage i gryden, hvor der tilsættes den opløste bouillion (se på pakningens opskrift) og fløde efter smag. Det koges op og smages til med salt og peber.
Det eventuelle bacon (som jeg kraftigt vil anbefale) steges og kommes ovenpå portionerne - både som pynt, men også fordi det smager fantastisk godt!
Hvis der rigtig skal være fest, er creme fraiche altså også godt. Prøv det, og du vil elske det!!
Med creme fraiche og persille - men uden bacon. |
Så er der suppe på kogepunktet |